Om os
"Den sande æstetik er naturskabt, ikke
menneskeskabt"
Det er med det som grundtanke, at dk3 designer møbler. dk3
pakker den rå natur ind i et lækkert design, og det er bl.a. de
brede og massive træplanker, der er med til at gøre dk3
usammenlignelig.
Møblerne laves individuelt på vores snedkerier i Danmark i
massiv valnød, vild-eg (med knaster), eg, røget eg, kernebøg og
Douglas Pine, hvor de pudses og overfladebehandles i hånden på god
gammeldags manér. Overfladebehandlingen kan være olie, mat lak,
sæbe eller hvidolie. Bordene fås i stort set det mål du ønsker -
helt op til 450 cm i længden. Alle dk3 borde kan bestilles med
tillægsplader og funktionen er enkel, så man hverken kan se eller
mærke på bordet, at det kan forlænges.
Vores møbler sælges igennem autoriserede indretningsfirmaer og
møbelforretninger i hele Europa.
